Vi er glade for at kunne præsentere et nyt og spændende samarbejde med Craft og Sportyfied, som bliver vores nye partnere på foreningstøj og -shop.
"I Værløse Gymnastik tror vi på, at fællesskab, identitet og bevægelsesglæde hænger tæt sammen. Med Craft og Sportyfied får vi ikke bare kvalitetstøj, men også en løsning, der gør det lettere og sjovere for vores medlemmer at være en del af foreningen – både i og uden for gymnastiksalen", kommer det fra Nicolaj Berendt, forretningsfører i V-Gym.
Ny webshop klar i august
Aftalen træder i kraft fra august 2025 og vil gøre det endnu nemmere for vores medlemmer at købe forenings- og træningstøj – med hurtigere levering og et større udvalg af merchandise.
Hvad kan du glæde dig til?
Den nye webshop er allerede klar, så du kan være klar med nyt gear til sæsonstart. Du finder den nye webshop her: vgym.sportyfied.com 💙
Vi glæder os til at se både gymnaster, trænere og forældre i nyt V-Gym-look!